Friskolen

Forældretilsyn

Hvad er forældres tilsynspligt (iht. Friskolelovgivningen)?

Som forælder til et barn i friskolen er det dit eget ansvar at sikre, at undervisningen på alle andre områder end dansk, engelsk og matematik er på højde med Folkeskolens.
Tilsynet med det faglige niveau i dansk, engelsk og matematik varetages af en tilsynsførende, som vælges på generalforsamlingen. Det er dit ansvar at tilse, at skolens aktiviteter overholder nedenstående målsætning.


Hvad vil vi med undervisningen på Sæby-Hallenslev Friskole?
 

• Skolen skal give eleverne mulighed for ved afslutningen af skolegangen at have opnået samme faglige niveau, som hvis de havde gået i Folkeskolen.
• Undervisningen skal i løbet af skolegangen som minimum omfatte Folkeskolens fag, men hvor de enkelte fag og emner kan integreres i tværfaglig undervisning, projektorienteret undervisning m.v.
• Vi lægger vægt på hensynet til den enkelte elevs læring og sociale udvikling.
• Vi søger at fremme respekten for fællesskabets værdier og nødvendighed; herunder konfliktløsning, samarbejde, og demokratiske beslutningsprocesser.
• Vi forsøger gennem nær kontakt mellem børn, forældre, bestyrelse og ansatte at skabe de bedste muligheder for læring og trivsel.
• Vi lægger vægt på, at alle bidrager til at skabe et positivt, trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
• Vi forsøger at skabe en hverdag, hvor vi veksler mellem på den ene side faglig systematik og på den anden side fantasi, selvudfoldelse, selvstændighed og handledygtighed.
• Vi bestræber os på at få de praktiske og musiske dimensioner til at indgå med stor vægt i hele skolens undervisning.
• Vi forsøger at fastholde børnenes livslyst og lyst til at lære.


Hvordan opfyldes forældrenes tilsynspligt?
 

Tilsynspligten kan blandt andet opfyldes ved at:
• Deltage i forældremøder
• Deltage ved elev-forældresamtaler
• Besøg på skolen i undervisningstiden
• Deltage i arrangementer på skolen
• Deltage i skolens generalforsamling / læse årsberetningen
• Følge med i børnenes daglige skolegang
• Følge med i Månedsnyt og klassenyt


Hvad gør du, hvis du mener, at skolen svigter sin målsætning?

Henvend dig til læreren, skolelederen eller bestyrelsen.

 



Sæby Hallenslev Friskole | Skolevej 6 | 4270 Høng | CVR. 72419618 | Tlf.: +45 58854250 | Email: shf@shfri.dk