Friskolen

Mobbepolitik

Fremme af god trivsel og læring på Sæby Hallenslev friskole

Jo mere trivsel, jo mere læring – og omvendt!

 

Vi ønsker gennem dette arbejdspapir at give grundlag for at arbejde systematisk på at forebygge og bekæmpe mobning og skabe større trivsel i hverdagen.

Fokus på trivsel i skolen skal endvidere forbedre elevernes undervisningsmiljø. Undervisningsmiljø er alle de forskellige påvirkninger, eleverne oplever i forbindelse med deres hverdag i skolen.

Trivsel og læring vil i praksis for den enkelte og i fællesskabet smelte sammen og påvirke hinanden i forskellig grad. Derfor hænger trivsel og læring sammen. De skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige undervisningsmiljø.

 

Det psykiske undervisningsmiljø drejer sig grundlæggende om, hvordan eleverne har det med sig selv, hinanden, deres lærere, de faglige krav og udfoldelsesmuligheder i undervisningen.

Et godt psykisk undervisningsmiljø på Sæby Hallenslev Friskole skal blandt andet være kendetegnet ved FÆLLESKAB, ANSVAR, RESPEKT, TRYGHED, TOLERANCE og TILLID.

 

Faglig trivsel

Faglig trivsel har med de faglige udfordringer og de faglige læringsmål at gøre. Det er vigtigt, at den enkelte elev bliver motiveret, faglig tilpas udfordret, rost/anerkendt og formår at indgå i skiftende faglige miljøer og samarbejdsformer. Derfor har det stor betydning, at vi har et inspirerende og konstruktivt fagligt miljø samtidig med, at vi har mange forskellige måder at undervise og inddrage på.

 

Social trivsel

Social trivsel har med fællesskab og sociale relationer at gøre. Eleven indgår i forskellige klasser/hold og grupper med skiftende relationer og sociale positioner, der er til forhandling i et spil om at forme fællesskabet og de sociale identiteter/positioner.

Social trivsel drejer sig om de måder, man er sammen på i fællesskabet – måder man taler om og til hinanden på, samt måder man drager omsorg for hinanden på, hjælper og støtter hinanden, giver plads til forskellighed, løser konflikter og drager omsorg for hinanden på. At føle tilknytning, samhørighed og fællesskab og dermed en ”vi” identifikation med de personer og positioner

 

Hvem har ansvaret?

Eleverne og forældrene skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø på skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens værdiregelsæt og i øvrigt gode normer for god opførsel.

 

  

Handleplan

 

Hvad gør vi:

Hvis en elev ikke lever op til skolens værdiregelsæt, skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde sættet.

 

Hvis en elev ikke overholder værdiregelsættet eller almindelige normer for god opførsel kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven. Beslutningen om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder. Skolens leder kan uddelegere denne beføjelse til medarbejderne.

Foranstaltningerne kan omfatte samtaler, påtaler og advarsler.

 

Hvis hensynet til undervisningen eller andre elevers trivsel gør det nødvendigt, kan en elev udelukkes fra undervisningen i enkelte timer eller resten af dagen i samråd med skolens leder. Ved grove tilsidesættelser kan eleven udelukkes i længere tid.

 

Hvis eleven udviser ødelæggende og destruktiv adfærd kan eleven bortsendes med henblik på ophør af samarbejdet (udskrivning af skolen).

 

1. Klasseregler

Alle klasser laver deres egne trivsels- og adfærdsregler med udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Det er vigtigt, at arbejdet med god trivsel og adfærd transformeres ned i øjenhøjde. Det er vigtigt, at der fokuseres på de positive kendetegn, der fremmer god trivsel og adfærd, så eleverne ikke opdrages i en vogterkultur, hvor det drejer sig om fejlfinding.

Alle klasser formulerer/reviderer ”trivselsregler” i starten af hvert skoleår.

2. Forældremøder

”Klassens trivsel” sættes på dagsordenen til forældremødet mindst en gang om året, således at vi kan opbygge en fælles forståelse for trivselsarbejdet.

3. Forebyggelse af mobning

Arbejdet med mobning i indskolingen og på mellemtrinnet sidestilles med de ”timeløse fag”

Arbejdet kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af disse skoleår.

Hovedideen er ikke at analysere mobningens årsager, men i stedet konkret at forebygge, opdrage og stoppe evt. mobning så tidligt som muligt.

Vi benytter materiale fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø - http://www.dcum.dk)

4. Forældres indsats til forebyggelse af mobning

I forsøget på at undgå mobning er det vigtigt, at forældrene i hjemmet viser, at man klart tager afstand fra mobning.

Forslag til indsats:

1. at være aktiv som forældre m.h.t. sociale arrangementer

                      2. at styrke barnets bevidsthed om egen rolle i det sociale fællesskab

                      3. at lære barnet at udvise ansvarlighed og ejerskab i forhold til andres 
                          trivsel i gruppen og på skolen

4. at stille uddybende og reflekterende spørgsmål, så barnets egne
                          ressourcer kommer
til udryk

5. at være opmærksom på, at se en sag fra flere sider

6. at være opmærksom på barnets sprogbrug omkring kammerater, lærere
                         og skole

5. Skolens elevråd

I arbejdet med trivsel og forebyggende indsats inddrages skolens elevråd.

6. AKT lærere (adfærd-kontakt-trivsel)

For at styrke indsatsen i arbejdet inddrages skolens AKT lærere i den udstrækning, det er nødvendigt. Indsatsen kan være overfor det enkelte barn, en gruppe af elever eller årgang.

 

Definition og afgrænsning

Mobning:

  • Er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser

Eksempler på krænkende handlinger:

    • At latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre en person
    • At udstille en person negativt eller sprede rygter
    • At ignorere eller udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter
    • At forfølge en person
    • At bruge vold, fysisk eller psykisk
  • Indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet

Den eller de, der mobber misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person. Den, der bliver mobbet har svært ved at forsvare sig og mister dermed yderligere status

  • Er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer

Mobning sker i en social sammenhæng i bestemte ulige relationer fx i en gruppe eller i en klasse i skolen. Den sker også i den virtuelle verden gennem brug af elektroniske medier.

Mobning får konsekvenser for andre end de direkte involverede, eftersom mobning:

o       Er ubehagelig at overvære

o       Piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer at forrykke grænserne for adfærd (sprog, normer, selvforståelse osv.)

o       Kan anvendes strategisk i en kamp om hierarki og positioner i en gruppe

o       Kan sprede sig til et socialt ekskluderende mønster, der kan ramme enhver

o       Skaber generel utryghed og en vogterkultur

o       Påvirker både selvopfattelsen og den sociale identitet hos alle i og omkring et fællesskab

 

Drilleri

Alle oplever drilleri og alle prøver også at drille.

  • Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt

 

o       Drilleri er kendetegnet ved en gensidighed

o       Drilleri kan være humoristisk

o       Drilleri skal ske i nuet og være kortvarig

o       Drilleri kan fungere til at skabe ligeværdighed og kan markere grænser i relationen

o       Drilleri udfordrer den andens grænser og byder op til sjov/leg

 

Konflikter

Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af små og store konflikter.

Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres og løses på en konstruktiv måde.

  • Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter.

o       Konflikter er en naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker

o       Konflikter kan være langvarige

o       Konflikter kan optrappes og udvikle sig til krænkende handlinger

o       Konflikter kan skade relationen´


Digital mobning

Digital mobning er et problem, som har antaget et efterhånden enormt omfang i Danmark. Derfor har skolen også opmærksomhed på dette nye fænomen.

Digitalmobning kan være forskelligt fra almindelig mobning fordi:

  • Det kan foregår på alle tider af døgnet og i privatlivet. Rum som førhen var private og sikre kan nu nås af en digitalmobber.

  • Mobningen kan nå et stort publikum på meget kort tid. Det er svært at kontrollere elektronisk cirkulerede beskeder. Derfor bliver omfanget og konsekvensen ofte større end ved gammeldags mobning.

  • Digitalmobning kan gå på tværs af alder, grupper og øvrige tilhørsforhold.

Forebyggelse af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning

  • Vær opmærksom på og spørg ind til dit barns ungdomsliv på internettet og mobilen!

  • Vær opmærksom på signaler for mistrivsel: vil ikke i skole, går tilbage fagligt, mere syg, søger mere voksenkontakt.

  • Vær lydhør over for andre forældre, når de fortæller om deres barns problemer på internettet og mobilen.

  • Tag initiativ til, at ”digital mobning” bliver taget op som et emne i skolen eller på forældremøder.

  • Lær de unge at de kan dømmes for digital mobning under kriminal-, seksual- og injurilovgivningen.

  • Lær dit barn at tage ansvar for egne handlinger på internettet samt at hjælpe og forsvare andre børn.

  • Lær dit barn at være ”privat” på nettet. Nogle ting skal man kun fortælle til sin bedste ven og ikke til alle de andre, der kan følge med på nettet.

  • At lærere skal sætte fokus på digital dannelse.

  • HUSK; skriver du på fælles opslagstavle på f.eks. ”Tvitter” eller ”Facebook”, så gælder de samme normer for god opførsel

Opfølgning af forældre, lærere og pædagoger ved digital mobning

  • Hjælp de unge med at sørge for beviserne (ikke slette, tage screen dumps, notere

  • webadresser m.v.).

  • De fleste danske netmødesteder for børn og unge har ”moderatorer” – dvs. folk,

  • som er ansat til at overvåge chat og f.eks. sikre ”god tone” i chatten. Tager

  • tingene overhånd på internettet, kan der også hentes hjælp hos dem.

Den gode net / sms kultur (kan laves som klassenormer):

  • Sørg for at holde din kode helt for dig selv. Ændre koden MED DET SAMME, hvis andre har fået kendskab til den.

  • Spørg altid om lov før du sender et billede af en kammerat, tlf. nr., navn eller andre personlige oplysninger.

  • Tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den.

  • Husk alle i klasse når der sendes fællesmails, beskeder og aftaler.






Sæby Hallenslev Friskole | Skolevej 6 | 4270 Høng | CVR. 72419618 | Tlf.: +45 58854250 | Email: shf@shfri.dk