Projekt- og emnearbejde
Vi ønsker at styrke vekselvirkningen/dialogen mellem praksis og teori. Gennem vekselvirkningen mellem teoretisk forståelse og praktisk handling er målet at opøve til kritisk tænkning.
Eleverne har også brug for at kunne forholde sig kritisk til og håndtere den stadige – hastigt voksende – informationsstrøm. Når sammenhænge mangler, mister kundskaberne kontakten med elevernes virkelighed og bliver fremmede og meningssløse.
I en tid, hvor samfundet ændrer sig hurtigt, må vi stille spørgsmålstegn ved kundskabernes holdbarhed og deres relative karakter. Forskellige videnskilder skal provokere vores verdensbillede.
Da skolens formål skal give plads til at forberede eleverne til at kunne tænke kritisk, være skabende, tænksomme og vurderende her og nu og i fremtidens samfund og da vi ønsker at tilgodese elevernes forskellige faglige niveauer, elevernes forskellige resurser for at skabe og udvikle sig sammen og sig selv, har vi valgt at projekt- og emnearbejde skal være et gennemgående tema for tilrettelæggelsen af undervisningen.
Emnearbejde og projekt rummer tværfaglige elementer.
Derfor har vi valgt at samle en række traditionelle fag under nogle naturlige fagkredse. Vi har valgt at dele i fire dimensioner, som vi kalder:
- Den kulturelle – internationale dimension (humanistisk)
- Den naturvidenskabelige – eksperimenterende dimension
- Den praktiske – æstetiske dimension
- Den kropslige – musiske dimension
Fra disse områder henter vi inspiration til emne- og projekter.
Det tværfaglige aspekt retter sig såvel imod fagligt indhold som arbejdsmetoder
De kvalifikationer, vi vægter, er:
Faglige kvalifikationer:
Viden, færdigheder, metoder
Almene tværfaglige kvalifikationer:
Analytiske evner, beherskelse af forskellige arbejdsformer, formidlingsevne, kommunikative færdigheder – at ytre sig og lytte til andre, at være interesseret i at sætte sig ind i andre menneskers forudsætninger og tankegang,
Personlige kvalifikationer:
Selvtillid, selvstændighed, initiativ, ansvarlighed, gode samarbejdsevner, kreativitet, evne til at deltage i beslutningsprocesser, kritisk og selvkritisk virksomhed
Gennem emne- og projektundervisningen tilstræbes det, at eleverne får en bred faglig ballast til selv at tænke på tværs af fagene, dels at de gennem den konkrete undervisning får en fornemmelse af, hvilke arbejdsmetoder, der vil være relevante for dem at anvende.
Anvendelsen af fagligt indhold og faglige metoder er en del af den tværfaglige arbejdsform.
Det bliver det tværfaglige emne, der styrer, hvilke faglige elementer der inddrages.
Vi arbejder med tre forskellige typer af emne- og projekter.
De kan i grove træk karakteriseres således:
Fagemner Her arbejder eleverne inden for et enkelt fag med et bestemt emne, fx i dansk med forskellige forfatterskaber i en given periode eller i matematik med et konkret delemne. Formålet med emnet er at formidle en øget faglig viden. Emneprojekter Her arbejder eleverne med tværfaglige emner. Formålet er også her at formidle en øget faglig viden, men hentet fra og kombineret fra flere fag. Som eksempel herpå kan nævnes et emne som Frimærker, der fx belyses historisk, geografisk og kulturelt. Projektopgavens projekt Her arbejdes der både tværfagligt og projektorienteret med krav om, at der til delemnet er knyttet en eller flere problemstillinger. Projektopgaven afsluttes med fremlæggelse. Projekt- og emneformenes arbejdsmetoder i det daglige arbejde? Gennem dimensionsundervisningen (og kernefagstimerne) inddrages mange af projektformens metoder, så eleverne langsomt ledes frem til at mestre den vanskelige opgave i 9. klasse. Det er vigtigt at holde sig for øje, at eleverne ikke skal kunne mestre formen på de tidlige klassetrin, men netop opnå øvelse. Øvelse opnås gennem det daglige arbejde ved at holde fokus på de centrale områder:• at arbejde undersøgende og systematisk • gennem fordybelse i arbejdet at danne sig overblik og indse sammenhænge • at tilrettelægge et længere arbejdsforløb og vælge passende og varierede udtryksformer • at handle selvstændigt • at skabe samarbejdsrelationer med andre i og udenfor skolen • at opleve ansvar for egen læring og medansvar for fælles løsninger • praktiske muligheder for at arbejde med det ønskede udtryksform, fx hvad angår skolens materialer og apparatur (projektor, video, EDB, lyd, foto, søgemaskiner mv.). Der indlægges små spotkurser i det progressive arbejde. • at arbejde kvalitetsmæssigt med produkter • at give eleverne mulighed for at fremlægge for klassen
Progression i arbejdsformen For at skabe systematik og variation i arbejdsformen, stiller vi stigende krav til de enkelte elementer i arbejdet:- PROBLEMFORMULERING: fra at stille spørgsmål – til problemformulering
- VIDENSØGNING: fra at bruge sanser til kritisk vidensøgning
- EMNEVALG: fra lærerstyret overordnet emne til valgfrit emne
- ARBEJDSFORM: variation over klasse, gruppe og individuelt arbejde
- FREMLÆGGELSE: udstilling, drama, rapport, foredrag, video, osv
