Slutmål og delmål

Formål:

Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen.

Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.
Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning.
Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til, at børnene forberedes på den videre skolegang.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Sprog og udtryksformer
• Læse og skrive aktiviteter
• Talforståelse
• Sociale færdigheder
• Samvær og samarbejde

Undervisningen foregår via:

• Dimensionsundervisningen
• Kernetimer, som består af:
  • dansk aktiviteter
    • forskellige sproglege
    • samtale og dialog
    • oplæsning og fortælling
    • opdagende læsning og skrivning.
    • sproglig opmærksomhed, der udvikler barnets læseudvikling via rim og remser og forskellige opmærksomhedslege.
    • arbejde med de grundlæggende færdigheder – at se, lytte, tale, skrive og læse
    • alfabetet
  • matematik aktiviteter
    • antalsbestemmelse ved addition og subtraktion
    • eksperimenter med konkrete materialer
    • indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber
    • en bred vifte af konkrete materialer, lege og spil anvendes til udforskning af tallene.
    • bygge rumlige figurer, tegne og farve mønstre, lægge puslespil og sortere efter form, størrelse og farve.
    • simple målinger
    • tælleremser                                              
• sang og musik, hvor vi stimulerer og videreudvikler barnets umiddelbare musikglæde. Vi synger nye og gamle sange, årstids- og højtidssange, emnevalgte sange, sange med bevægelser og sanglege. Udover sangen får barnet lejlighed til at lege og eksperimentere med lyde og instrumenter
• Fortællingen

Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• fortælle og lytte med bevidsthed om egen rolle

• have kendskab til tal og tælleremser.

• vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver.
• kunne følge skolens rytme og regler, samt medvirke til at opbygge klassens normer og regler
• kunne opfatte og udføre en opgave udfra en kollektiv besked
• arbejde med en konkret opgave alene og i mindre gruppe
• tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget.
• kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde.
• tage del i ansvaret over for fællesskabet.
• komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde.
• kunne klare konflikter – vise hensyn og respektere forskelligheder
• kende til alfabetet, herunder navn, lyd, form, skriveretning, håndfonemer, placering i bogstavhuset, store og små bogstaver, konsonanter og vokaler, læse to-tre bogstavord
• kende tallene fra 1-10. Tallenes form og skriveretning
• varetage dagligdagens personlige funktioner, eksempelvis af- og påklædning
• være nysgerrige på og undre sig over livets mangfoldigheder
• tage hensyn til og vise respekt for naturen
• kunne udtrykke sig på forskellige måder, eksempelvis gennem billeder, musik, fortælling og drama
• benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker
• beherske finmotorik og grovmotorik og bruge kroppen varieret, samt vise udholdenhed
• udnytte hele skolen og dens legeområder
• kunne begå sig i trafikken

Løbende vurdering af elevens udbytte af undervisningen gennem:

• 2 årlige skole-hjem samtaler
• talesceening med talepædagog
• tegnetest
• løbende samtale om indlært stof
• personlige samtaler med det enkelte barn/hjem
• drama optrin
• udstilling og fremvisning af produkter

Formål:

Dansk er et hovedfag – det fag, som gennem hele skoleforløbet tildeles de fleste undervisningstimer. Det er det fag, som danner grundlag for en god undervisning og indlæring i alle de øvrige fag. Dansk er et dannelsesfag, hvor vi vil lære børnene at udtrykke sig i et klart og alsidigt sprog. Der arbejdes gennem hele forløbet med kommunikation, der giver forskellige bud på livs- og verdensforståelse.
Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sprogets mangfoldighed og virkemidler og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer og levevilkår.
Målet med undervisningen er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, og give både lyst til at udtrykke sig, samt læseglæde.
Undervisningen skal eleverne forståelse for det nordiske sprog- og kulturfællesskab.
Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement og give dem mod og evner til at formulere sig om deres liv og drømme. Gennem analyseredskaber at klargøre menneskelivets grundvilkår i et nuanceret sprogligt samspil med andre.
Undervisningen byger på et bredt genrekendskab både indenfor fiktion og fakta.

Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. – 9. klasse).
Dansk indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Det talte sprog (lytte og tale)
• Det skrevne sprog (læse og skrive)
• Sprog, litteratur og kommunikation

Kernen i faget dansk er:

• Dansk sprog
• Litteratur
• Kommunikation

Desuden omfatter undervisningen også arbejdet med trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan

• forstå og udtrykke sig klart og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer
• opnå fortrolighed med samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation
• vide at sproget, teksterne og de øvrige udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet
• opleve at kommunikation også omfatter aktiv lytning, nysgerrighed og argumentation

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Formål:

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Der undervises i matematik på alle klassetrin (1. – 9. klasse).
Matematik indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Arbejde med tal og algebra
• Arbejde med geometri
• Matematik i anvendelse
• Kommunikation og problemløsning

I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan:

• forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
• udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb
• forstå matematik som en del af vores kultur.

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin
Dog suppleres bevidst med en brug af praktiske hjælpemidler, inddragelse af konkrete materialer og forhold, der supplerer og styrker elevernes kognitive udvikling.

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at sætte eleverne i stand til at kommunikere mundtligt og skriftligt med mennesker fra andre sprogområder. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som internationalt kommunikationsmiddel. Undervisningen i engelsk rummer derfor en sproglig, en social og en kulturel side. Faget har således både et færdighedsaspekt, et orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt

Der undervises i engelsk på 3. – 9. klassetrin.
Engelsk indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Kommunikative færdigheder
• Sprog og sprogbrug
• Sprogtilegnelse
• Kultur- og samfundsforhold

I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for

• at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel
• anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig
• forstå hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog
• anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer

Formål:

Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
I faget skal eleverne tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Gennem undersøgelser, eksperimenter og teori øges elevernes viden om og forståelse af den verden de selv er en del af.
Fysik- og kemiundervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Der undervises i fysik/kemi på 7. – 9. klassetrin.
Fysik/kemi indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Fysikkens og kemiens verden
• Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
• Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
• Arbejdsmåder og tankegange

I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i den naturvidenskabelig-eksperimenterende dimension.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer
• forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede
• engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Formål:

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Formålet med undervisningen er, at eleverne arbejder med naturen i al dens mangfoldighed. Med særlig vægt på forståelsen af de sammenhænge, der eksisterer i samspillet mellem dyr, planter, svampe og mennesker, er det hensigten, at eleverne skal kunne tilegne sig en platform af opdateret viden vedrørende biologiske emner.
Ved fordybelse, egne oplevelser og undersøgelser sigter undervisningen således mod, at eleven som enkelt person, skal kunne forholde sig kvalificeret til de aktuelle problemstillinger og opgaver, vi nu og i fremtiden vil stå over for, når det drejer sig om menneskets samspil med naturen.

Der undervises i biologi på 7. – 9. klassetrin.
Biologi indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• De levende organismer og deres omgivende natur
• Miljø og sundhed
• Biologiens anvendelse
• Arbejdsmåder og tankegange

I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7. – 9. klassetrin. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i den naturvidenskabelig-eksperimenterende dimension.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at :

• bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi
• erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter
• forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede
• engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Formål:

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Der undervises i geografi på 7.-9. klassetrin.
Geografi indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Globale mønstre
• Naturgrundlaget og dets udnyttelse
• Kultur og levevilkår
• Arbejdsmåder og tankegange

I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på 7.-9. klassetrin. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i den naturvidenskabelig-eksperimenterende dimension.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

• forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold
• tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik
• forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed
• anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Formål:

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Der undervises i tysk på 6. – 9. klassetrin.
Vi starter i 6. klasse med 1 times tyskundervisning ugentlig. De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Vi tilstræber på dette trin at “lege” den tyske sprogmelodi ind i elevernes bevidsthed.
Tysk indgår i vores dimensionsundervisning med temaer, tværgående emner og problemstillinger.

Der afsluttes med Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Kommunikative færdigheder
• Sprog og sprogbrug
• Sprogtilegnelse
• Kultur- og samfundsforhold

I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

• anvende tysk som kommunikationsmiddel
• anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig
• anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog
• forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande

Slutmål efter 9. klasse
Skolens slutmål følger beskrivelsen  af slutmål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål

Delmål
Skolens delmål følger beskrivelsen af trinmål  i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin

Fagets udvikling
Fagets udvikling følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Forenklede Fælles Mål på de enkelte klassetrin